Tidligere
14 apr. 2024, 16:00 – 17:00
Artist Talk: Apolonia Sokol

På denne side:

Apolonia Sokol portræt, 2024 by Rita Blue

Vær med søndag d. 14. april kl. 18-19, når billedkunstner Apolonia Sokol møder Rhea Dall, leder på O – Overgaden, til en samtale om sin kunstneriske praksis.

Talken tager udgangspunkt i den aktuelle udstilling Den falske Jerikorose som Sokol har skabt i samarbejde med poet og performancekunstner Zahna Siham Benamor. Udstillingen har rod i de to kvinders fælles erfaringer og spørger til eksilet som tilstand eller vilkår, gennem bearbejdning af motiver som den rodløse ørkenblomst den såkaldt ’falske’ Jerikorose, samt kulturelle figurer eller stereotyper som nomaden og den vandrende jøde.

Artist Talken finder sted søndag d. 14. april kl. 18-19 og foregår på dansk.

Det koster 50 kr. at deltage og tilmelding er nødvendig. Køb din billet her.

Udstillingen kan ses på O – Overgaden til og med søndag d. 5. maj.

Sæt også kryds i kalenderen søndag d. 5. maj, når Apolonia Sokol møder den grønlandsk-danske billedkunstner Jessie Kleemann til en finissage-samtale på O – Overgaden. Mere info og billetsalg følger snarest.

Apolonia Sokol (f. 1988, FR) er billedkunstner med polsk og fransk baggrund, opvokset delvist i Danmark og bosat i Paris. Sokol har udstillet på blandt andet ARKEN, Ishøj (2023), MO.CO Panacée, Montpellier (2023) og Modern Art Museum of Fort Worth, Texas (2022). Hun er dertil centrum for Lea Globs dokumentarfilm Apolonia, Apolonia (2023), som omhandler Sokols liv og praksis.