Tidligere
15 dec. 2022, 16:00 – 18:00
Symposium
Cally Spooner: DEADTIME TALKS #3 The Present Tense

På denne side:

Cally Spooner — active because it leaks, 2022 open windows, reduced wall (if necessary) language from Anne Carson Continuously. Foto: Roberto Marossi. Courtesy: The artist and ZERO..., Milan

Torsdag d. 15. december kan du for tredje gang deltage i én af Cally Spooners Deadtime Talkspå O - Overgaden. Deadtime Talks er en række af kunstner-initierede og deltager-genererede samtaler om begrebet performance. Samtalerækken afholdes af performancekunstner Cally Spooner, der er tilknyttet O – Overgaden som ph.d.-stipendiat, og Will Holder i selskab med skiftende gæster. Torsdagens gæster er Marie Lund og Irena Haiduk.

Over et helt år inviterer Cally Spooner skiftende gæster indenfor til denne serie af samtaler, der undersøger, hvorledes det at ”performe” – og ikke mindst, hvordan vi ”performer” – er blevet styrende for vores sociale relationer. Spooner spørger hertil, hvordan vi kan yde modstand mod denne styring?

Til alle samtalerne i Deadtime Talks-serien fluktureres mellem live performance og forskelligartede samtaler, hvoraf nogle er af mere akademisk karakter. Alt sammen med sigte på at øge det lokale fokus på og forståelse af samtidens performancekunst og dens vilkår. 

Til den specifikke talk, torsdag aften, fremfører og dermed offentliggør eller ”publicerer” Will Holder – på vokal – indledningsvist et første udkast til Cally Spooners tekst: An Essay on THE PRESENT TENSE. Essayet reflekterer over kropslig hukommelse, transgenerationel sorg og det neoliberale individs behov for uafhængighed.

Bade Marie Lund og Irena Haiduk vil fremføre præsentationer som undersøger det forhold at forblive fysik og grammatisk i nutid. Hertil vil aftenen også byde på en samtale mellem Rhea Dall og Cally Spooner.

Hele arrangementet foregår på engelsk.

Gratis entré/ åbent for alle.