Talk med Dina El Kaisy Friemuth, Maha El Kaisy-Friemuth, AFSAR repræsenteret af Mooni Perry, María Inés Plaza Lazo, María Berríos, The Union repræsenteret af Anna Meera Gaonkar, Tanja Wol Sørensen og Ànitá Beikpour.
Dina El Kaisy Friemuths inviterer til samtale på tæppet i udstillingen ‘No History at All’: En samtale med kulturarbejdere, der kollektivt arbejder med undersøgelser af måder at organisere sig på, der udfordrer det eurocentriske verdenssyn og et patriarkatdefineret koncept om det individuelle geni. Hvordan kan vi organisere os og støtte hinanden i at skabe plads og rum til os fra os? Hvordan drager vi omsorg for vores fortællinger og historier sammen?
El Kaisy Friemuth siger: “Jeg har inviteret nogle af mine feministiske kolleger til at tale om hvorfor fortællinger betyder noget, og hvordan vi kan skabe reviderede narrativer. Hvorfor kollektivitet altid er en del af fortællingen. Vi er ikke alene. Kom og hør om hvordan en del af styrken ved historiefortælling ligger i dens dybt feministiske rammesætning: At det personlige også altid er politisk, og at historiefortælling kan vise os dette.”