”Rhythm is a Dancer” lød et berømt 90’er dansehit og rytmen danner også grundstenen i Isabella Solar Villasecas udstilling Memory Marketplace.
Kom forbi O – Overgaden lørdag den 28. januar, kl. 14 – 18, når vi fejrer netop rytmen i et heldagsevent med talk, koncert, screening og sydamerikanske empanadas fra Gauchas.
PROGRAM
14 – 15: Isabella Solar Villaseca i samtale med María Berríos
15.30 – 16.30: Koncert med Las Reinetas
16.30 – 17.30: Screening af den chilenske filminstruktør Alejandro Jodorowskys legendariske film La Cravate fra 1957
Talken tager udgangspunkt i Villasecas aktuelle soloudstilling på O – Overgaden Memory Marketplace. Udstillingen trækker på kunstnerens chilenske afstamning og opvækst i Stockholms forstæder, hvor det at samles og danse var en fejring af en fælles kultur og et fædreland tabt til fascismen.
Sociolog og kurator María Berríos (CH, 1978) er direktør for the kuratoriske researchprogram på MACBA i Barcelona og har skrevet og lavet udstillinger om udokumenterede rygter og forsvinding som form. Berríos har fulgt Villasecas praksis i længere tid, og i samtalen vil hun sammen med Villaseca blandt andet diskutere latinamerikansk kultur og politik med et særligt fokus på 1960-70’ernes politiske strømninger. Samtalen foregår på engelsk.
Las Reinetas er en musikalsk duo bestående af to Cuequeraer, Rosa Machuca Polanco og Pilar Sanhueza Poblete. Siden deres samarbejde startede i Stockholm i 2012 har de dyrket den chilenske dans og musik fra La Cueca med passion og dedikation. Med deres musik og tekster spreder de glæde og vækker en hjertevarmende kollektive ånd.
Den surrealistiske film La Cravate er instrueret af kunstner og filmskaber Alejandro Jodorowsky. Kulisserne er lavet i pap og handlingen, der er baseret på en novelle af Thomas Mann, bevæger sig mellem det absurde og fantasifulde. Jodorowskys film fra 1957 er en kultklassiker og et eksempel på hans vilde og originale univers.
Arrangementet er gratis ligesom adgang til O – Overgadens udstillinger.
Læs mere her om udstillingen her: Memory Marketplace
Udstillingen er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden, Statens Kunstfond, Nordisk Kulturfond og Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse. Arrangementet er yderligere støttet af A.P. Møller Fonden.