Kom til fernisering på O – Overgaden fredag d. 25. august 17-21, når Anna Rettl, Cally Spooner & collaborators og Rasmus Myrup indtager kunsthallen med hele tre nye udstillinger
Glæd dig til at opleve Anna Rettls store malerier af afklædte og stressede moderne kroppe, den internationale kunstner Cally Spooners forsøg på at modstå samme konstante 24/7-tidspres og acceleration i hendes work-in-progress lyd-, film- og performanceudstilling, hvor hun med en række andre kunstnere videreudvikler sit større researchprojekt tilknyttet O – Overgaden, samt Rasmus Myrups pyntede fyr(retræer) og queering af den nordiske mytologi gennem et samarbejde med Göteborg Biennalen.
Udover udstillingerne byder aftenens program på musik og drinks, og O – Overgadens leder Rhea Dall vil byde velkommen kl. 18.
Der er, som altid, gratis adgang til O – Overgaden.