Vær med torsdag d. 2. marts kl. 17-18, når udstillingsaktuelle Benedikte Bjerre møder leder på O – Overgaden Rhea Dall til en samtale.
Talken tager udgangspunkt i Bjerres aktuelle soloudstilling på O – Overgaden Vault, der undersøger de absurditeter og paradokser, der er indlejret i det globaliserede samfunds økonomiske kredsløb og infrastruktur.
Arrangementet er gratis ligesom adgang til O – Overgadens udstillinger.
Læs mere om udstillingen her.
Stor tak til A.P. Møller Fonden for støtte til dette arrangement.
Benedikte Bjerre (f. 1987, København) er uddannet fra Städelschule i Frankfurt am Main (2015) samt Det Kgl. Danske Kunstakademi (2016). Desuden har hun en BA i sociologi fra Københavns Universitet (2009). Hendes værker er blevet vist i solo- og gruppeudstillinger, blandt andet på Kunstverein Göttingen (2021), SMK Statens Museum for Kunst (2020), ARKEN Museum for Moderne Kunst (2019) og De Ateliers (2018).