NELLAKREDSEN er et BIPOC* skrivekollektiv, der har til huse på Indre Nørrebro i København. Gruppen består i dag af seks skrivende: Aida, Celine, Maria-Nadia, Maya, Mervan og Sarah, og den blev oprindeligt stiftet af Lucia Odoom i efteråret 2020 efter en sommer af Black Lives Matter protester og øget opmærksomhed på, hvem der har adgang til kulturen og litteraturen. Hvis stemmer, bliver værdsat og hørt?

Siden 2021 har Nellakredsen arbejdet ud fra en flad struktur og er fortsat et selvorganiseret kollektiv, der mødes hver anden uge for at læse hinandens tekster, give feedback til hinanden og tale om den litteratur der rører dem. Nellakredsen fungerer også som et rum, hvor gruppen kan dele erfaringer og oplevelser omkring det at være BIPOC i Danmark. Nellakredsen vil skabe et fællesskab og et omsorgsfuldt rum, hvor især den kollektive samskabende ånd er i centrum. Det udfordrer den individualiserede skrivepraksis, som gruppen undersøger gennem den kollektive stemme. Sproget formes mellem kroppe, og i en praksis, der hele tiden balancerer mellem den individuelle stemme og det at opgive noget af sig selv, for at indgå i den kollektive stemme. 

Lige nu arbejder Nellakredsen med deres første antologi, som indeholder både individuelle og fælles forfattede tekster. Udkommer sommeren 2024.

*Nellakredsen har valgt at bruge den engelske terminologi BiPoC, der står for Black, Indigenous, People of Color.

OM UDSTILLINGEN: The False Rose of Jericho (9. marts - 5. maj 2024) er en lige dele punktet og poetisk udstilling på O – Overgaden, der gror ud af det årelange venskab – eller søsterskab - mellem poet og performer Zahna Siham Benamor (DK, 1988) og maler Apolonia Sokol (FR, 1988). Deres første kollaborative duoudstilling skaber en ikonografi omkring deres fælles verdener. I et mørkt udstillingsrum står en pladespiller, der gentager et råt lydlandskab – en montage af raï rytmer, strengespil, rap og poetiske opråb af Benamor. Det nye lydværk er centralt placeret mellem vægge, der er ’tatoverede’ med sorte, DIY-agtige tryk og underbygges af en serie nye, store kvindeportrætter skabt af Sokol særligt til udstillingen på O – Overgaden. Kvindeportrætterne tager afsæt i oliemaleriets historiske motiver, men fortrænger de klassiske billeder – typisk af mænd og magt – for i stedet af lade afbildninger af duoen selv, i selskab med deres venner og samarbejdspartnere, træde frem.