Den unge danske kunstner Nanna Elvin Hansen arbejder i gråzonen mellem kunst, research og græsrodsaktivisme. Hendes film- og lydværker – som typisk skabes i kollektive konstellationer – peger på, hvordan strukturel ulighed og historiske magtforhold stadig i dag har konsekvenser for menneskerettigheder, materialeudvinding og menneskelig såvel som ikke-menneskelig migration.
Til sin første store institutionelle soloudstilling har Hansen skabt den omfattende nye film- og lydinstallation Groundings i samarbejde med bl.a. lydkunstner Eliza Bożek. Hansens projekt er baseret på længerevarende research omkring kvartsitminen ved bjerget Giemaš i samisk Nordnorge og borer sig ind i spørgsmålet om, hvilke menneskeskabte systemer der kontrollerer jordens ressourcer i dag: Hvordan den teknologiske udvikling bestandigt øger kortlægningen, analysen, udvindingen af og profitten på jordens råstoffer og undergrund – heraf Groundings – samt ikke mindst, hvordan et kernemateriale bag denne magt- og geopolitiske udvikling ofte er netop jordens råstoffer (tænk blot på chippen i din smartphone).
Nanna Elvin Hansen (f. 1989, Aarhus) er billedkunstner og filmskaber uddannet fra Skolen for Mediekunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi (2021). I 2015 var hun medstifter af det kollektive projekt The Bridge Radio. Senest lanceredes hendes filmværk Moving Mountains, skabt i samarbejde med den norske billedkunstner Ase Brunborg Lie, på CPH:DOX i 2023, mens byvandringsprojektet Voices in the Shadow of Monuments, skabt sammen med bl.a. Barly Tshibanda og Katrine Dirckinck-Holmfeld, blev præmieret af Statens Kunstfond i 2022.
Nanna Elvin Hansen
Eliza Bożek
Halfdan Mouritzen
George Chiper-Lillemark
Kate Johanne Utsi, Marianne Elisabeth Lien, Esther Utsi, Yngve Johanson, Øystein Hauge, Joachim Henriksen, Nanna Elvin Hansen
Tak til: Yngve Johanson, Joachim Henriksen, Wivian Johnsen, Øystein Hauge, Anette Högström, Kate Johanne Utsi, Tom Ivar Utsi, Roger Holm, Susan Schuppli, Tinne Zenner, Angela Melitopoulos, Maiken Stene, Velferden, Ase Brunborg Lie, Marianne Elisabeth Lien, Pikene på Broen, Neal Cahoon, Mirko Nikolic, Svein Lund, Mathias Struckmeyer, Christian Danielewitz, Bodil Krogh Andersen og Martin Christoffer Lund.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Nordisk kulturkontakt, Center for Kunstnerisk Viden og Udvikling og Statens Værksteder for Kunst.