Past
Martin Askholm, Birk Bjørlo, Zven Balslev, Andy Bolus, Gitte Bach, Valerie Collart, Gay Christensen, Åse Eg Jørgensen, Ole Folmer Hansen, Helle Frøsig, Lars Grenaee, Claus Handgaard Jørgensen,, Malene Hartmann, Marie Kølbæk Iversen, Leif Kath, Søren Kastalje, Peter Larsen, Erin Lawlor, Anna Lindgren, Erik Pontoppidan, Hanne Ravn Hermansen, Louise Sidenius, Jasper Sebastian Stürup, Julie Sass, Ole Sporring, Masar Sohail, Anne Van Der Linden, Joen Vedel, Bjarne Werner Sørensen, Susanne Wellm: Press Print!
5 Apr – 25 Jun 2019

Med et kærligt hint til Overgadens historik som gammelt trykkeri præsenterer PRESS PRINT! en håndfuld aktører fra den gren af den danske kunstscene, som beskæftiger sig med grafik og print-mediet. Igennem de fem projekter sættes fokus på krydsfeltet mellem nye digitale teknologier og traditionelle grafiske håndværk.

Adressen Overgaden Neden Vandet 17 husede et trykkeri, før den blev en kunsthal. Trykkeriet var et familieforetagende, som var gået i arv fra gravør M.W. Ferslews kobbertrykkeri og litografiske anstalt til sønnen J.C. Ferslew og litografen Philip Berendt. De to skabte Centraltrykkeriet, senere C. Ferslew & Co., Kgl. Hof Bog- og Stentrykkeri, som fra slutningen af 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet producerede alt fra kommunistiske flyveblade til Carlsberg-etiketterne på tidens ølflasker. Overalt i Overgadens nu fredede arkitektur spores mærker og ”ar” efter trykkerivirksomheden.

Med en kærlig hilsen til Overgadens historie danner arkitekturen ramme for en nutidig præsentation af kunsttryk og grafik. Udstillingen PRESS PRINT! viser fem aktører, der afspejler en diversitet i udtryk fra det traditionelle analoge håndværk til nye digitale tryk og krydsfeltet derimellem. Den brede vifte af grafiske varianter spænder fra litografier, serigrafi / silketryk, træsnit, linoleumstryk, kobbertryk, monotypi, digitalprint, risoprint, fotogravure, inkjet-print og UV-print på glas til kunstnerbøger og tegneseriehæfter. Hvor flere af udstillingens kunstnere arbejder i klassisk forstand indenfor grafikkens dogmer, ’sampler’ andre elementer fra de grafiske discipliner, for at eksperimentere med processer og materialitet og nå frem til nye udtryksformer.

Deltagende kunstnere på udstillingen:
Louise Sidenius/Officin med Marie Kølbæk Iversen; Zven Balslev/ Cult Pump med Erik Pontoppidan, Anne Van Der Linden, Andy Bolus og Peter Larsen; Printer’s Proof med Valerie Collart, Birk Bjørlo, Julie Sass og Erin Lawlor; Danske Grafikere med Jasper Sebastian Stürup, Martin Askholm, Leif Kath, Ole Folmer Hansen, Gay Christensen, Bjarne Werner Sørensen, Anna Lindgren, Helle Frøsig, Ole Sporring, Gitte Bach, Susanne Wellm, Søren Kastalje, Claus Handgaard Jørgensen, Malene Hartmann, Åse Eg Jørgensen, Joen Vedel, Masar Sohail og Hanne Ravn Hermansen; Lars Grenaae.