Tidligere
15 jun., 11:00 – 20 jul. 2022, 16:00
Conversation
1:1 møder med Monia Sander Haj-Mohamed

På denne side:

På en række af onsdage kan du opsøge Monia Sander Haj-Mohamed til en personlig samtale i udstillingen Heavy Body, Heavenly Body: Hvordan ræsonnerer udstillingens tegninger og stemmer hos dig?

Hver onsdag fra 15. juni til og med 20. juli. i hele O – Overgadens åbningstid (kl. 13-18)  kan du møde Monia Sander Haj-Mohamed i hendes udstilling Heavy Body, Heavenly Body’.

I stedet for at bruge kunstudstillingens typiske tekstformidlingslag gør Haj-Mohamed den enkelte persons oplevelser og det mellemmenneskelige møde til omdrejningspunktet for samtalen om udstillingens værker. Derfor kan du hver onsdag opsøge Haj-Mohamed til en personlig samtale om udstillingen: Hvordan ræsonnerer udstillingens tegninger og stemmer hos dig?

Kort om udstillingen

Publikum inviteres helt tæt på, når Monia Sander Haj-Mohamed i sin første institutionelle soloudstilling præsenterer en omfattende ophængning af tegninger, der alle er skabt i en periode på tre år, hvor både sorg og transformation har fyldt i kunstnerens liv. Tegningerne er meditationer over tilværelsen, over det afsluttede og uafsluttede, og kan ses som en visualisering af kunstnerens indre vandring gennem livet.

De meditative tegninger ledsages af det publikumsgenererede performanceværk Nothing that Goes Though Me Belongs to Me (2022), som er baseret på et manuskript skrevet af Haj-Mohamed og skabt specifikt til udstillingen. Desuden inviterer Monia Sander Haj-Mohamed udstillingsgæster til 1:1 møder hver onsdag i åbningstiden – til en åben samtale, der sætter den enkeltes læsning af værkerne i centrum.