Publikum inviteres helt tæt på, når Haj-Mohamed for første gang præsenterer sin omfattende produktion af 25 abstrakte stregtegninger, indrammet i håndsnedkererede rammer i elmetræ og installeret i kronologisk rækkefølge. Den anvendte teknik, hvor et sirligt labyrintiske motiv langsomt tager form har kunstneren udviklet gennem flere år. Hver tegning påbegyndes som en intuitiv, men dybt fokuseret kanalisering af energi og fortsætter uafbrudt til tegningen er slut. I op til 16 timer ad gangen fører Haj-Mohamed en kuglepensstreg hen over et stykke papir, lader den forvilde og forgrene sig, for til sidst at møde sig selv og danne en afsluttet, lukket form. De 25 udstillede tegninger er skabt i en periode på tre år, hvor sorg, traumebearbejdning og transformation har fyldt i kunstnerens liv. Tegningerne fungerer som organiske meditationer over tilværelsen - over det afsluttede og uafsluttede. Hver tegning kan ses som en indre vandring gennem livet.

De meditative tegninger ledsages af det publikumsgenererede performanceværk Nothing that goes through me belongs to me, som er baseret på et manuskript skrevet af Haj-Mohamed og som stiller det poetiske spørgsmål: Hvad sker der, når vi slipper os selv i mødet med andre og oplever den genklang, vi efterlader hos hinanden? I manuskriptet figurerer den ubestemte karakter Spectactor (sammentrækning af ordene ”spectator” og ”actor”) som eneste stemme og publikum invi- teres til at bringe sig selv i spil i læsningen af værket. Hver uge kan udstillingsgæster deltage i en fælles manuskriptoplæsning, der danner ramme om et intimt møde tilrettelagt som en improviseret og ikke-koreograferet kollektiv læsning, hvor deltagerne selv tager styringen.

Manuskriptets betydningslag, forståelser og fortolkninger vil således ændre sig fra oplæsning til oplæsning – afhængigt af hvem, der deltager og hvordan de lægger stemme til. Alle manuskriptlæsninger optages af en mikrofon stående i midten af en cirkel. Lyden og de deltagende stemmer kan efterfølgende høres uredigeret i høretelefoner, placeret i samme cirkel, som læsningerne er foregået. Således omsluttes nye gæster af tidligere besøgendes stemmer i et processuelt lydværk, der akkumulerer flere og flere lag, efterhånden som udstillingsperioden skrider frem, og flere læser og taler med.

Ved at tillægge konkret værdi til publikums handlinger, reaktioner og dialoger eksperimenterer Haj-Mohamed med nye muligheder, hvorpå vi kan forstå det kunstneriske værk og dets værdi – både æstetisk, kulturelt, socialt og økonomisk. Samtidig, undersøger hun potentialet i den radikale kollektive gestus; dén, der opløser skellet mellem ”du” og ”jeg” - og dermed også vores forestillinger om de rum og det samfund, vi lader os definere af.