Vær med, når Ville Laurinkoski giver Julie Falks udstilling Antiform ord og lyd med sin særegne stemme i en live-performance, der på poetisk og intim vis komplementerer udstillingens skulpturelle krop. Det sker i et samarbejde mellem O – Overgaden og All all all.
Performancen er kl. 17.00-17.30.
De to billedkunstnere har tidligere arbejdet sammen, hvor Laurinkoski var inviteret til at lave en performance i Falks udstilling Alas på SIRIN Gallery tilbage i 2020. Grundet covid-19 var Laurinkoski fanget i lockdown i Finland, og derfor blev performancen opført via iPhone. Nu mødes de to igen, denne gang i samme rum på O – Overgaden, i Laurinkoskis performances bygget op af værkpassager fra queer-litteraturen, der reaktiveres og rekontekstualiseres - som stykker af fortiden, der kolliderer med samtiden.
Ville Laurinkoski
Ville Laurinkoski (f. 1996, FIN) er en dansk/finsk performancekunstner uddannet fra Helsinki Academy of Fine Arts, Maumaus Independent Study Programme (2021) og Det Kongelige Danske Kunstakademi (2023). Laurinkoski har senest udstillet på bl.a. Kuva/Tila, Helsinki (2022), Amos Rex, Helsinki (2020) og Kunsthal Charlottenborg, København (2023). Endelig er han del af kunstnerkollektivet Jennifee See.
Julie Falk
Julie Falk (f. 1991, DK) er billedkunstner uddannet fra Konsthögskolan i Malmö (2017). Falk har senest udstillet på bl.a. All all all, København (2023); Galleri Susanne Ottesen, København (2021) og KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Køge (2018). I 2023 modtog Falk Anne Marie Carl Nielsens Talentpris for billedhuggere.
All all all
Performancen er et samarbejde mellem O – Overgaden og All all all og kan ses som en prelude til den nu selvstændige udstillingsplatform All all alls udstillingsprogram, der åbner til juni, hvor Laurinkoski selv udstiller i starten af 2025. For et år siden udstillede Julie Falk i All all alls første årsprogram med sin udstilling No Core. All all all er en uafhængig udstillingsplatform, som kan ses som et ‘open source’-projekt, hvor kontinuerlig indflydelse fra projektets samarbejdsformer – kunstnere såvel som partnerskaber – er med til at skabe stedets profil. Dette samarbejde mellem to kunstnere og to institutioner er ingen undtagelse.